MotorWiki - Siste endringer [nb]

Brødr. Christensen

Toro Andersen — Wed, 05 Aug 2026 06:29:30 GMT

@@ Linje 43: / Linje 43: @@
 Sandakerveien 16 (fra mars 1914)
 == Personer ==
 * Carl Petter Fredrik Guise Salicath

MediaWiki:Sidebar

Toro Andersen — Wed, 05 Aug 2026 06:06:14 GMT

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 5. aug. 2026 kl. 06:06
(3 mellomliggende sideversjoner av samme bruker vises ikke)
Linje 10:		Linje 10:
	* TOOLBOX		* TOOLBOX
	* LANGUAGES		* LANGUAGES

	* AD 1
	* AD 2

Motorkompagniet

Toro Andersen — Tue, 04 Aug 2026 20:31:05 GMT

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 4. aug. 2026 kl. 20:31
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Norge Flagg.jpg\|rammeløs\|48x48px\|høyre]]		Muligens utelukkende en salgsorganisasjon. [[Fil:Norge Flagg.jpg\|rammeløs\|48x48px\|høyre]]

	[[Norske_motorprodusenter\|Tilbake til oversikt over Norske motorfabrikanter]]		[[Norske_motorprodusenter\|Tilbake til oversikt over Norske motorfabrikanter]]

Brødr. Christensen

Toro Andersen — Tue, 04 Aug 2026 20:24:42 GMT

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 4. aug. 2026 kl. 20:24
Linje 10:		Linje 10:
	[[fil:orginal_stabil.jpg\|thumb]]		[[fil:orginal_stabil.jpg\|thumb]]
	[[Fil:raaolje_stabil.jpg\|thumb]]		[[Fil:raaolje_stabil.jpg\|thumb]]


	'''Brødr. Christensen Mek. Værksted og Motorfabrik'''		'''Brødr. Christensen Mek. Værksted og Motorfabrik'''
Linje 20:		Linje 19:
	Brødrene gikk i lære hos faren på hans verksted, og etter endt utdanning og skolegang i Norge, reiste de sammen til Amerika i 1891, og havnet i Boston, hvor de jobbet ved forskjellige verksteder og fabrikker i 6 år. Sammen returnerte de til Norge i 1897 og startet Brødrene Christensen Mek Verksted. Timingen var ikke den beste, rett etter jobbetiden, men med solid erfaring, oppfinnsomhet og stå-på vilje, så karret de seg fremover, blant annet med en oppfinnelse som var i ferd med å bli populær, avtrekksvifter, som de hadde laget sin egen konstruksjon av, som de mente var en forbedring. Forøvrig drev de med alt fra produksjon av sykler til montering av maskinutstyr på oppdrag.		Brødrene gikk i lære hos faren på hans verksted, og etter endt utdanning og skolegang i Norge, reiste de sammen til Amerika i 1891, og havnet i Boston, hvor de jobbet ved forskjellige verksteder og fabrikker i 6 år. Sammen returnerte de til Norge i 1897 og startet Brødrene Christensen Mek Verksted. Timingen var ikke den beste, rett etter jobbetiden, men med solid erfaring, oppfinnsomhet og stå-på vilje, så karret de seg fremover, blant annet med en oppfinnelse som var i ferd med å bli populær, avtrekksvifter, som de hadde laget sin egen konstruksjon av, som de mente var en forbedring. Forøvrig drev de med alt fra produksjon av sykler til montering av maskinutstyr på oppdrag.

	I 1899 flyttet de til større lokaler i Pilestredet, og de ble der i 5 år, og konstruksjon av Stabil-motoren begynte nok her. Men lokalene i Pilestredet var for små, og de flyttet i 1904 til Morgenbladets gamle lokaler i Øvre Vollgate. På denne tiden importerte de amerikanske motorer som ble montert i båter rundt fjorden, og de skal ha vært de første som drev med dette i Kristiania. De fortsatte med konstruksjon av Stabil, og lanserte motoren i 1905, en to-takts bensinmotor ~~etter~~ amerikansk modell.		I 1899 flyttet de til større lokaler i Pilestredet, og de ble der i 5 år, og konstruksjon av Stabil-motoren begynte nok her. Men lokalene i Pilestredet var for små, og de flyttet i 1904 til Morgenbladets gamle lokaler i Øvre Vollgate. På denne tiden importerte de amerikanske motorer som ble montert i båter rundt fjorden, og de skal ha vært de første som drev med dette i Kristiania. De fortsatte med konstruksjon av Stabil, og lanserte motoren i 1905, en to-takts bensinmotor som i det aller meste var en kopi av Lozier amerikansk modell. Senere utviklet de Stabil videre med sterk inflytelse av Bridgeport motorer.

	Stabil ble etterhvert en relativt populær motor, og firmaet kjøpte 4 mål tomt på Torshov, og bygget en fabrikk, som var ferdigstilt i mars 1914. Fabrikken var lys, romslig og i to etasjer, samlet gulvflate var på 1400 kvm.		Stabil ble etterhvert en relativt populær motor, og firmaet kjøpte 4 mål tomt på Torshov, og bygget en fabrikk, som var ferdigstilt i mars 1914. Fabrikken var lys, romslig og i to etasjer, samlet gulvflate var på 1400 kvm.
Linje 26:		Linje 25:
	I forbindelse med den nye fabrikken kom en tredje bror inn i bedriften, P. Aug, Christensen, som erstattet den da avdøde F. E. Christensen. Han tok ansvar for konstruksjons-, og modellavdelingen.		I forbindelse med den nye fabrikken kom en tredje bror inn i bedriften, P. Aug, Christensen, som erstattet den da avdøde F. E. Christensen. Han tok ansvar for konstruksjons-, og modellavdelingen.

	Etter at firmaet var vel etablert i Sandakerveien 16, startet de med utvikling av fleresylindrede motorer, og den første ~~norskkonstruerte~~ ~~fleresylindrede~~ motor ble satt i ~~genralkonsul~~ Rasmus Langaards yacht "RA".		Etter at firmaet var vel etablert i Sandakerveien 16, startet de med utvikling av fleresylindrede motorer, og den første norsk-konstruerte flere-sylindrede motor ble satt i generalkonsul Rasmus Langaards yacht "RA".

	Stabil fikk sølvmedalje ved fiskeriutstillingen i Risør i 1905 og sølvmedalje på motorutstillingen i Bergen i 1907. Firmaet ble også belønnet med Fiskeriselskapets medalje for beste 2-takts bensinmotor.		Stabil fikk sølvmedalje ved fiskeriutstillingen i Risør i 1905 og sølvmedalje på motorutstillingen i Bergen i 1907. Firmaet ble også belønnet med Fiskeriselskapets medalje for beste 2-takts bensinmotor.

Revue over norske motorfabriker

Toro Andersen — Tue, 04 Aug 2026 20:19:22 GMT

Vis endringer

Motorer i fiskeriets tjeneste

Toro Andersen — Mon, 03 Aug 2026 19:39:48 GMT

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 3. aug. 2026 kl. 19:39
Linje 1:		Linje 1:
	Motorer i fiskeriets tjeneste.		= Motorer i fiskeriets tjeneste. =
			'''<small>Fra Motor-Bladet Nr 2 - 1910</small>'''
	Den første Internationale fiskerimotorkongres blev, som allerede omtalt, afholdt i Kjøbenhavn i slutten af juni. Der mødte over 100 deltagere, repræsentanter for offentlige fiskerimyndigheder. Motorfabrikanter og fiskere fra Danmark, Norge, Sverige og Finland. Som kongressens præsident fungerede den danske kommandør Sølling.		Den første Internationale fiskerimotorkongres blev, som allerede omtalt, afholdt i Kjøbenhavn i slutten af juni. Der mødte over 100 deltagere, repræsentanter for offentlige fiskerimyndigheder. Motorfabrikanter og fiskere fra Danmark, Norge, Sverige og Finland. Som kongressens præsident fungerede den danske kommandør Sølling.

Linje 12:		Linje 12:

	Tvertimod, man maa efter evne søge at fremhjælpe denne udvikling.		Tvertimod, man maa efter evne søge at fremhjælpe denne udvikling.
			[[Kategori:Teknisk]]

Motorer i fiskeriets tjeneste

Toro Andersen — Mon, 03 Aug 2026 19:37:21 GMT

Ny side: Motorer i fiskeriets tjeneste. Den første Internationale fiskerimotorkongres blev, som allerede omtalt, afholdt i Kjøbenhavn i slutten af juni. Der mødte over 100 deltagere, repræsentanter for offentlige fiskerimyndigheder. Motorfabrikanter og fiskere fra Danmark, Norge, Sverige og Finland. Som kongressens præsident fungerede den danske kommandør Sølling. Fra Norge mødte 3 repræsentanter, fabrikant Andresen, Kristiania, apotheker Hegge, Langesund, og premierløitnant, ca…

Ny side

Motorer i fiskeriets tjeneste.

Den første Internationale fiskerimotorkongres blev, som allerede omtalt, afholdt i Kjøbenhavn i slutten af juni. Der mødte over 100 deltagere, repræsentanter for offentlige fiskerimyndigheder. Motorfabrikanter og fiskere fra Danmark, Norge, Sverige og Finland. Som kongressens præsident fungerede den danske kommandør Sølling.

Fra Norge mødte 3 repræsentanter, fabrikant Andresen, Kristiania, apotheker Hegge, Langesund, og premierløitnant, cand, oecon. Trygve Styri.

— Kongressens betydning kan vanskeligt nok over vurderes, udtalte hr. Styri, hvem vi traf igaar efter hans tilbagekomst fra Kjøbenhavn. Indtægterne af saltvandsfiskerierne i Skandinavien dreier sig om 100 millioner kr. aarlig, og de beskjæftiger henimod 150.000 mand. Alt hvad der tjener til ophjelp af denne betydningsfulde næringsvei, ethvert fremskridt til forbedring af deres arbeidskaar og livsforhold, som gjennem den søger sit erhverv, maa vies opmerksomhed. Og her er det netop, at den moderne motorindustri spiller ind. Der er i de senere aar fra mange kanter sat et betydelig arbeide indpaa at faa vor store fiskerflaades aabne ro- og seilbaade erstattet med eller ombygget til motorfartøier. Langs Norges kyst findes der allerede nu henved 2000 motorfiskefartøier, mest overdækkede skøiter af længde mellem 30 —50 fod og med motorer paa 4—25 hk. Fartøierne har en besætning paa fra 3 til 9 mand, gjør en fart paa 6 —8 mil, og deres kostende varierer mellem 3000 og 12.000 kr., deraf motoren fra 2 —6000 kr. Det er indlysende, hvilket mægtigt opsving fiskerierne kan tage ved denne forbedring af fartøierne; fiskerne kan nu trygt lægge milevis tilsjøs, raskt og bekvemt komme ud til de bedste fiskepladse og i god tid ind til afsætningsstederne igjen. Man er mere uafhængig af veir og vind, mere sikret mod havets luner og farer. Nu gaar motorfartøier daglig de 10 —12 mil ud til Romsdalsbankerne paa fiske, fra Kristianssand gaar sildeskøiter helt ned til Danmark og bortover til Island, og nu i sommertiden ligger en hel norsk flaade paa makreldorgning i Nordsjøen. Hele vor havfiskeribedrift er i mægtig og rask udvikling — mulig gjort ved de fremskridt, motorindustrien kan opvise i løbet af de sidste aar.

Og Skandinavien har her gaaet i spidsen. De tre nordiske landes motorindustri staar høist i verden; den beskjæftiger tusinder af arbeidere, og eksportværdien beløber sig aarlig aars til millioner af kroner. Herhjemme har vi nu baade gode fartøier og gode maskiner hver for sig, men ofte bliver en feilagtig maskinstørrelse anbragt i fartøiet. Man anser fremdeles fartøiet som hovedorgan og maskinen kun som et underordnet hjelpemiddel, — glemmer, at fartøi og motor maa udgjøre et organisk hele til opnaaelse af den størst mulige fart og tryghed. Kongressen i Kjøbenhavn vedtog derfor ogsaa bl. a. en resolution, hvori den udtaler, at det tekniske samarbeide mellem skibs- og baadbyggere paa den ene side og motorfabrikanter paa den anden side i almindelighed ikke er fuldt betryggende. Officiel besigtigelse bør udføres hgeoverfor fiskefartøier til gavn saavel for fiskerne som for laaneforholdene og assuranceselskaberne, og det henstilles til fiskeriautoriteterne m. v. i de respektive lande at arbeide for disse sagers fremme.

Seiv holdt jeg, fortsatte hr. Styri, et foredrag om motorens økonomi og behandlingens indflydelse paa de praktiske resultater. I tilslutning hertil vedtog kongressen enstemmig en resolution, hvori der henstilles til statsmagterne i de skandinaviske lande at optage skibsmotor lære som fast undervisningsfag ved fiskeriskolerne. Spørgsmaalet om, hvorvidt larmen fra motorerne skræmmer fisken fra fangstpladsene, blev selvfølgelig ogsaa diskuteret, indledet af apotheker Heggc. Det er et gammelt stridsspørgsmaal i alle lande, hvor motorfangst har været drevet; almindeligvis erkjendes det nu overalt, at larmen fra motorerne ingen direkte skadelige følger har for fiskerierne. Bliver fisken borte, skyldes det ganske andre aarsagcr. I Sverige og Danmark er nu fiskerne som en mand enige om at anbefale motordrift og gjør sit til at faa den indført overalt, hvor lovgivningen tillader anvendelsen af den. I Limfjorden og enkelte andre steder paa Danmarkskysten er det af konkurrencehensyn endnu ikke tilladt at anvende motorfartøier paa snørevadfiske. Men efterhaanden som anskaffelsen af motorer bliver almindeligere, maa vel forbudet ophæves. Herhjemme er det ialfald ingen grund til at gjore indskrænkninger i fiskernes brug af motorfartøier.

Tvertimod, man maa efter evne søge at fremhjælpe denne udvikling.

Revue over norske motorfabriker

Toro Andersen — Mon, 03 Aug 2026 19:31:00 GMT

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 3. aug. 2026 kl. 19:31
Linje 1:		Linje 1:
	= Revue over norske motorfabriker =		= Revue over norske motorfabriker =
			Motoren virker nu baade tillands og tilvands, den er en naturlig drivkraft i kommunikationsvæsenet, og er uundvarlig i fabrikerne. Den tjener landbruket, og den tjener fiskerierne - den benytttes snart sagt i enhver praktisk virksomhet. Kaster man et blik paa statistiken, blir man slaaet av den rivende fremgang, som motorerne har hat i de senere aar. Et av de vigtigste omraader, hvor motorindustrien har gjort sig gjaldende og til og med hat en gjennemgripende indflydelse, er havfiskerierne. «Likesom dampmaskinen gjorde det mulig for storre sammenslutninger at utnytte havets vardier paa en rationel maate gjennem damptrawlere, saaledes er› - skrives der fra Danmark — «den lille, lette, billige og driftssikre moderne petroleumsmotor blit et allemandseie i ordets beste, demokratiske betydning›.

			Blandt norske motorfabrikanter kan navnes firmaet [[H.P. Andresen & Co\|A/S H. P. Andresen]] [[H.P. Andresen & Co\|& Co. mek vœrksted og jernstøperi, Kristiania]].

			De maskiner, der fremstilles sammesteds, sendes ut paa markedet under navn «Norrøna», og er denne kjendt over det hele land. H. P. Andresen startet, i 1904 en special avdeling for motorfabrikation. Siden den tid er bedriften stadig utvidet med henblik paa det stigende forbruk av motorer som driftsmaskiner. Firmaet har ogsaa en betydelig eksport, og er dets produkter en hæder for norsk industri.

			Fabrikens specialitet, motoren «Norrøna», fremstilles i 2 typer, A og B.

			Det system, der anvendes ved type A, er av ældre dato, og resultat av lang erfaring. Fabriken garanterer, at dens forgassere holder, saalænge der er noget av motoren tilbake. «Norrøna» type A. er en førbygget overmaate paalitelig maskine, som til skipsbruk fremstilles i størrelser fra 6 til 50 hk. og til stationært bruk fra 10 hk. og opover.

			Disse maskiner er forsynet med saakaldt «lampetænding» samt tændstift. Fabriken benytter saaledes ikke de almindelige glødehoder, idet disse trænger længere opfyring og saaledes av mange findes mindre praktiske end tændstiften.

			Type A. forsynes fra nu av med en enestaaende effektiv regulator, der hitfører et rimeligt petroleumsforbruk. Fabriken har baseret sin fremstilling av denne motortype nærmest paa det stigende behov for svære bruksmaskiner.

			Norrona type B er en moderne og særdeles praktisk petroleumsmotor. Den er forsynet med elektrisk tænding. Det har været fabrikens formaal at fremskaffe en absolut manoverdygtig motor, som starter uten forutgaaende opfyring og som uten hensyn til belastning og omdreiningshastighed vedblivende holder sikker tænding. Motoren kan reguleres indtil en minimal hastighed uten tidsbegrensning, og der er hverken for fuld kraft eller liten hastighed tale om røk.

			Disse motorer blev paa fjoraarets utstilling i Kragero meget rosende omtalt og belonnedes med utstillingens guldmedalje.

			«Norsk fiskeritidende», bragte derefter i en artikel den nye motortype sin uforbeholdne anerkjendelse og lykonsket firmaet med denne betydningsfulde opdagelse paa motorgebetet. Det er en fornoielse at betragte hvordan disse maskiner arbeider. • Man starter med benzin og slaar kort efter over til petroleum, hvormed motoren arbeider til fuld- kommenhet. Norrona-motorerne er i sin helhet vandavkjolte, saaledes at der ikke spredes nogen generende varme. Alle vandledninger er av kobberror. Norrona-motorerne smores paa en likesaa enkel som effektiv maate, idet der ikke er andet at iagtta, end at fylde olje paa en central smorekop, hvorfra der forer ror til alle motorens bevagelige dele. Selv den storste Norrona kan med lethet startes av én mand Ved en sindrig mekanisme er der sorget for, at tilbakeslag ikke kan ske. I den senere tid er det lykkes firmaet at fremstille en lyddæmper, der fuldstændig borttar larmen fra motorens eksplosioner, og av hvilken man venter sig meget. Den tør komme vel med i denne tid, da der arbeides mere end nogensinde for iallefald at forringe den saa tidt paa klagede larm, som motorerne frembringer.

			Vi ønsker firmaet et fortsat godt og heldbringende virke til fordel for motorindustrien.

			I næste numer skal vi behandle et andet norsk fabrikat.

			== Eksplosions-kraftmaskiner, (del 2) ==
			'''Gasmotorer, petroleumsmotorer, benzinmotorer, gasolinmotorer osv.'''

			Fortsættelse fra nr. 1.

			Firetaktsmotorer saavelsom totaktsmotorer bygges baade staaende og liggende, enkelt- og dobbeltvirkende, i tvilling- og tandemanordning. De to sidste former foretrækkes til maskiner med stor kraftydelse. Til hurtiggaaende og i særdeleshed til baadmotorer anvendes tre, fire eller flere cylindre. Mindre og middels store maskiner udføres for det meste uden stempelstang, stemplet er saa langt, at det tillige kan tjene som krydshoved, d. v. s. forbindelsesstangen (raaden) griber direkte om krumtappen og en i stemplet indsat bolt (stempelbolt, stempelpinde). Et større antal stempelringe sørger for god tætning. Stempelringene udføres af støbejern, fjærende, smale og indskaarne direkte i stemplets omkreds. Til store maskiner er særskildt krydshoved nødvendigt, ligesaa foruden cylinder og ventilafkjøling ogsaa afkjøling af cylinderlaag og stempel. Kjølevandet føres fra og til gjennem den hule stempelstang. — Eksplosions-kraftmaskinernes hoveddimensioner kan beregnes efter nedstaaende formler, ligesom disse ogsaa kan tjene som kontrol og veiledning ved bedørnmelse af en færdig motor. Enkeltdele som tapper, aksler, koblinget osv. skal behandles senere.

			K = motorens effektive kraftydelse i HK

			F = stempelfladen i kvm.

			d — cylinderdiameteren i m.

			s = stempelslaget i m.

			n = antal omdreininger pr. minut.

			V = stempelslagvotumet i kubm. = 0.785 d2 s.

			W — e V den normalt indsugede gasmængde i kubm.

			L = det gunstigste luftbehov for 1 kubm., henholdsvis 1 kg. flydende brændstof i kubm.

			Cs = brændstofforbrug pr. time i kubm., henholdsvis kg. ved kraftydelse K.

			C = brændstofforbrug for effektiv hestekrafttime.

			H = brændstoffets hedeværdi for henholdsvis 1 kubm. gas eller 1 kg. flydende brændstof i calorier (varmeenheder — VE).

			e = stempelslagets volumetriske virkningsgrad.

			E — 631K / Cs H den økonomiske virkningsgrad.

			Pi = det indicerede stempeltryk i kg. pr. kvcm.

			Pm — det gjennemsnitlige udnytbare stempeltryk i kg. pr. kvcm.

			c = gjennemsnitlig stempelhastighed i m. pr. sek.

			Efter II. Guldner «-Das Entwerfen und Berechnen der ''Verbrennungsmotoren» er''

			K = Pm d2 s n / 1,15 og Pm = K / 33,3 F c

			Cs = 630841 K / H E ved firetakstmotorer.

			''Desuden ved gasformige brændstoffer er:''

			''K = A d2 s n''

			hvor d er cylinderdia meteren og s stempelslagets længde i m., n omdreiningsantal pr. minut, Pi er det gjennemsnitlige indicerede stempeltryk i kg. pr. kvcm. og e den volumetriske virkningsgrad. Værdien for A findes ogsaa i tabellen.

			Den gjennemsnitlige stempelhastighed i firetaktsmotorer er ved K = 2 5 10 20 30 50 100 HK c = 1,5 2,1 2,3 2,8 3,1 3,3 3,5 m. i sek., og stiger til over 4 m. i sek. ved meget store maskiner. Omstaaende tabel viser nogle tal med hensyn til brandstofforbrug, virkningsgrad osv., dog er ikke disse tal abso- lut konstante, men viser sig at variere noget ved forskjel- lige motortyper. Den volumetriske virkningsgrad ligger mellem 0,65 og 92 efter motorens hastighed og konstruktion. For omtrentlig at kunne bestemme en motors dimen- sioner og normalkraftydelse, kan nedstaaende formel og tabel efter H. Haeder tjene, da vardien A er udregnet i tabellen, vil beregningen falde let og enkel. Normalkraft- ydelsen K er beregnet at indeholde 15% kraftreserve, Som mun ser, vil en motors kraftydelse let kunne bestemmes ved at indsatte verdien for A i forannævnte formel K = A d s n. For de enkelte motortyper beskrives narmere, kan det muligens have interesse at se paa hoveddimensionerne paa mindre og middelstore lysgasmotorer, der er enkelt- virkende og arbeider i firetakt. I nedstaaende tabel er e den gjennemsnitlige stempelhastighed i m. pr. sekund, F den udnytbare stempelflade i kvem. Svinghjulets tyngde i kg. og de andre maal i mm. Fig. 1 og 2 viser et eksempel paa en almindelig liden gasmotors konstruktion Denne motortype bygges fra 6 til 40 HK. Cylindermantelen a kan udveksles. Ved at borttage stykket b, kan raadens langde forandres. e er stempelbolten. I eylinderhovedet d er anordnet en udstromningsventil (e) og en indstremningsventil (f). Over den sidste sidder blandingsventilen, bestaaende af gas- og luftventil. Begge bevages samtidig med indstromningsventilen, der ligesom udstromningsventilen bevages ved en knastskive i. Denne sidder paa en mellemaksel med halvt saa mange omdreininger som hovedakslen. Gasen strommer gjennem hanen m til blandingsventilen, medens luften suges ind gjennem roret n. Luften kan bremses eller stoppes med spjeldet o. Motorens hastighedsregulering fremkaldes ved at forandre ladningsmængden, idet indstrømningsventilen og blandingsventilen indstilles paa tilsvarende maade. Tændanordningen q sidder paa siden cylinderhovedet. Ved stangen r sætter akslen tændapparatets spole s i bevægelse, idet hagen t føres mod spolearmen % og danner derved kontakt, og en saakaldt overspinningsgnist fremkaldes af den elektriske strøm.

			[[Kategori:Teknisk]]

Revue over norske motorfabriker

Toro Andersen — Mon, 03 Aug 2026 19:07:52 GMT

Ny side: = Revue over norske motorfabriker =

Ny side

= Revue over norske motorfabriker =

Eksplosions-kraftmaskiner

Toro Andersen — Mon, 03 Aug 2026 19:07:19 GMT

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 3. aug. 2026 kl. 19:07
Linje 20:		Linje 20:

	Ved totaktsmotoren af denne type maa anvendes hjælpe pumper eller i det mindste beholdere for luft- eller gas luftblandingen, idet stempelet kan tjene som pumpe. Det første stempelslag uddriver det tilbageblevne af den eksploderede gasluftblanding ved hjælp af den nye ved stempelet eller hjælppumpen komprimerede gasluftblanding. Gasluftblandingen komprimes nu yderligere i arbeidscylinderen under stempelets videre gang, indtil den antændes naar stemplet veksler bevægelsesretning. Gasluftblandingens eksplosion og ekspansion bevirker der paa arbeidsslaget; hvorpaa stempelet atter driver det til bageblevne af den eksploderede gasluftblanding, med den nye indstrømmende ladning osv.		Ved totaktsmotoren af denne type maa anvendes hjælpe pumper eller i det mindste beholdere for luft- eller gas luftblandingen, idet stempelet kan tjene som pumpe. Det første stempelslag uddriver det tilbageblevne af den eksploderede gasluftblanding ved hjælp af den nye ved stempelet eller hjælppumpen komprimerede gasluftblanding. Gasluftblandingen komprimes nu yderligere i arbeidscylinderen under stempelets videre gang, indtil den antændes naar stemplet veksler bevægelsesretning. Gasluftblandingens eksplosion og ekspansion bevirker der paa arbeidsslaget; hvorpaa stempelet atter driver det til bageblevne af den eksploderede gasluftblanding, med den nye indstrømmende ladning osv.
			[[Kategori:Teknisk]]

Eksplosions-kraftmaskiner

Toro Andersen — Mon, 03 Aug 2026 19:07:01 GMT

Ny side: = Eksplosions-kraftmaskiner = '''Gasmotorer, petroleumsmotorer, benzinmotorer, gasolinmotorer osv.''' Den utallighed af motorsystemer og motortyper, som i den sidste tid er konstruerede for de mest forskjellige eksplosionsstoffe (f. eks. lysgas, Oljegas, azetylengas, vandgas, blandingsgas, generatorgas, koksovngas, petroleum, spiritus, benzin, ergin osv.), gjør det uoverkommelig i en kortere artikelrække at behandle seiv de enkelte hovedtyper og de mangfoldige motorfabrikers for…

Ny side

= Eksplosions-kraftmaskiner =
'''Gasmotorer, petroleumsmotorer, benzinmotorer, gasolinmotorer osv.'''

Den utallighed af motorsystemer og motortyper, som i den sidste tid er konstruerede for de mest forskjellige eksplosionsstoffe (f. eks. lysgas, Oljegas, azetylengas, vandgas, blandingsgas, generatorgas, koksovngas, petroleum, spiritus, benzin, ergin osv.), gjør det uoverkommelig i en kortere artikelrække at behandle seiv de enkelte hovedtyper og de mangfoldige motorfabrikers forskjellige konstruktioner; men man kan dog faa et indblik i sagen ved at henføre de forskjellige eksplosions-kraftmaskiner til tohovedgrupper.

Man kan skjelne mellem saadanne eksplosions-kraftmaskiner, hvor eksplosionsstoffet bringes ind i cylinderen i den oprindelige tilstand, f. eks. Diesels-petroleumsmotoren, og saadanne hvor eksplosionsstoffet for indtrædelsen i arbeidscylinderen maa forgases eller fordampes.

''I. Motorer, hvor eksplosionsstoffet kommer ind i arbeidscylinderen i sin oprindelige tilstand.''

Som eksempel paa disse motorer kan nævnes Dieselmotoren, der bygges af mange motorfabriker baade i Skandinavien og det øvrige Europa samt Amerika. De forskjellige fabriker skiller sig selvfølgelig fra hinanden ved detailkonstruktioner, men i hovedprincipet er de alle

lige. Arbeidsmaaden er somoftest firetakt. Den foregaar saaledes: Iste takt, asmosfærisk luft indsuges i arbeidscylinderen, 2den takt, den indsugede luft komprimeres lige indtil 35 atmosfærer, hvorved dens temperatur, som bekjendt, stiger i høi grad, 3die takt er arbeidsslaget, idet petroleumen netop før 3die takts begyndelse indsprøites i den glødende luft og eksploderer. Denne eksplosion er det som bevirker arbeidsslaget. 4de slag tjener til at uddrive de efter eksplosionen tilbageblevne stoffe, saa atter som nævnt indsugning af luft (Iste takt). Disse maskiner bygges lige op til 500 hk, og man kan selvfølgelig kombinere to eller flere hvorved en betragtelig kraftydelse kan opnaaes.

''II. Motorer, hvor eksplosionsstoffet før indtrædelsen i'' ''arbeidscylinderen maa fordampes eller forgases.''

Disse motorer arbeider med forskjellige gasarter, f. eks. lysgas, azetylengas, vandgas etc. eller med flydende eksplosionsstoffe, som petroleum, spiritus, benzin etc., kun maa de flydende eksplosionsstoffe først fordampes, og derpaa i lighed med de gasformige blandede med atmosfærisk luft tilføres cylinderen, hvor gas-luft-blandingen komprimeres til en vis grad, for saa at antændes af et tændrør eller knast, som holdes glødende, eller antændelsen sker ved en elektrisk gnist. Blandingen eksploderer og eksplonderingen virker paa maskinens stempel. Ved enkelte konstruktionstyper drives komprimeringen saa høit, at selvantændelse sker og saaledes overflødiggjør særskilte tændapparater. Disse typer bygges baade som fire- og totagts-motorer.

Firetaktsmotoren af denne type indsuger ved første slag gasluftblandingen, som derpaa komprimeres ved andet slag og før indtrædelsen af tredie slag antændes den komprimerende blanding; saaledes bliver tredie slag arbeiddsslaget. Det fjerde stempelslag uddriver den eksploderede gasluft-blanding.

Ved totaktsmotoren af denne type maa anvendes hjælpe pumper eller i det mindste beholdere for luft- eller gas luftblandingen, idet stempelet kan tjene som pumpe. Det første stempelslag uddriver det tilbageblevne af den eksploderede gasluftblanding ved hjælp af den nye ved stempelet eller hjælppumpen komprimerede gasluftblanding. Gasluftblandingen komprimes nu yderligere i arbeidscylinderen under stempelets videre gang, indtil den antændes naar stemplet veksler bevægelsesretning. Gasluftblandingens eksplosion og ekspansion bevirker der paa arbeidsslaget; hvorpaa stempelet atter driver det til bageblevne af den eksploderede gasluftblanding, med den nye indstrømmende ladning osv.

Spiritus som motorbrændsel

Toro Andersen — Mon, 03 Aug 2026 18:02:57 GMT

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 3. aug. 2026 kl. 18:02
Linje 1:		Linje 1:
	Spiritus som motorbrændsel		<small>'''Fra NORSK TIDSSKRIFT FOR HAANDVÆRK OG INDUSTRI 14de mai 1904'''</small>

			== Spiritus som motorbrændsel ==
			{\| class="wikitable"
			\|+Forskjellige motorers brændselsforbrug.
			! colspan="2" rowspan="2" \|
			! colspan="3" \|Eksplosjonsmotor
			! rowspan="2" \|Dieselmotor
			\|-
			!Spiritus
			!Benzin
			!Petrol
			\|-
			\| colspan="2" \|<small>Brændselets pris pr. kg</small>
			\|<small>18 til 19 øre</small>
			\|<small>26 øre</small>
			\|<small>20 øre</small>
			\|<small>7,4 til 9 øre</small>
			\|-
			\| colspan="2" \|<small>Do. pris pr. kg 1000 V. E</small>
			\|<small>3.28 til 3.46 øre</small>
			\|<small>2,10 øre</small>
			\|<small>1,93 øre</small>
			\|<small>0,72 til 0,90 øre</small>
			\|-
			\| colspan="2" \|<small>Forholdstal</small>
			\|<small>4,15</small>
			\|<small>2.59</small>
			\|<small>2.38</small>
			\|<small>1,0</small>
			\|-
			\|<small>Hidtil opnaade gunstigste brændselsforbrug pr. eff. H.K. time.</small>
			\|<small>fuld belastn.</small>
			\|<small>365 gr</small>
			\|<small>297 gr</small>
			\| <small>330 gr</small>
			\|<small>204 gr</small>
			\|-
			\|
			\|<small>halv belastn</small><small>.</small>
			\|<small>507 gr</small>
			\|<small>434 gr</small>
			\|<small>492 gr</small>
			\|<small>242</small>
			\|-
			\|<small>Forøgelse i forbruget fra fuld—halv belastn.</small>
			\|<small>procent</small>
			\|<small>44%</small>
			\|<small>46%</small>
			\|<small>49%</small>
			\|<small>19%</small>
			\|-
			\| rowspan="3" \|<small>Pris pr. eff. H.K. time.</small>
			\|<small>fuld belastn.</small>
			\|<small>6,57 til 6,84 øre</small>
			\|<small>6,89</small>
			\|<small>6,57</small>
			\|<small>1,62</small>
			\|-
			\|<small>halv belastn</small><small>.</small>
			\|<small>9,09 til 9,54 øre</small>
			\|<small>9,36</small>
			\|<small>9,72</small>
			\|<small>1,98</small>
			\|-
			\|<small>middeltal</small>
			\|<small>7.83 til 8.19 øre</small>
			\|<small>7,83</small>
			\|<small>8,10</small>
			\|<small>1,80</small>
			\|-
			\| colspan="2" \|<small>Forholdstal.</small>
			\|<small>4.35 til 4.50 øre</small>
			\|<small>4,35</small>
			\|<small>4,50</small>
			\|<small>1,00</small>
			\|-
			\| rowspan="2" \|<small>Bedste hidtil opnaaede varmeeffekt af brændselet.</small>
			\| <small>fuld belastn</small><small>.</small>
			\|<small>32.7 %</small>
			\|<small>20,5</small>
			\|<small>17,6</small>
			\|<small>32,6</small>
			\|-
			\|<small>halv belastn.</small>
			\|<small>22.7 %</small>
			\|<small>14,0</small>
			\|<small>11,8</small>
			\|<small>27,4</small>
			\|}


			I den sidste tid er offentliggjort nogle forsøg, udført af professor E. Meyer, og som har givet materiale til en saglig, paa tekniske beregninger grundet behandling af spørgsmaalet.

			Ovenstaaende tabel giver et overblik over resultaterne af Meyers udregninger for alle i hans arbeide medtagne motorer; kun for Dieselmotoren er parafinoljens pris tilføiet og lagt til grund for beregningen af driftsomkostningerne ved de Meyerske forsøg.

			Af interesse for motoreierne er egentlig kun spørgsmaalet om driftsomkostningerne, altsaa de rækker, der er mærkede med fede tal. De viser, som paapeget af professor Meyer, at ved eksplosionsmotorer er det lige meget for driftsomkostningerne, om man bruger sprit, bensin eller petroleum, men at driftsomkostningerne for samtlige motorer er omtrent 4.5 gange saa store som for Dieselmotoren.

			Det er ikke meningen at give en sammenligning eller kritik af de forskjellige motorers egenskaber. Kun brændselsomkostningerne kan sammenlignes, da de kan skrives med tal paa grundlag af nøiagtige forsøg. Dieselmotoren forbrænder spiritus lige saa godt som hvert andet flydende brændsel, og dette sker aldeles som ved eksplosionsmotorerne, enten under forvarmning af den indsugede luft eller ved at blande spiritusen med smaa mængder kulvandstoffe, saasom benzol eller bedre petroleum. At der dog under de angivne forhold ikke findes nogen grund til at anvende Dieselmotoren som spiritusmotor er aabenbart.

			Sagen er altsaa klar og tydelig: driftsomkostningerne ved anvendelse af spiritus er 4.5 gange saa store som ved anvendelse af den billige parafin eller raaolje, d. v. s. spiritus maatte kun koste 3 til 3.5 øre pr. liter, for at kraftgenereringen kunde konkurrere med anden brændsel i prisbillighed; men dette ligger udenfor mulighedens omraade. Havde man ikke saadanne produkter som parafinolje o. lign., vilde en Dieselmotor, drevet med toldpligtigt lampepetroleum, langt fra være saa dyr, som driften af en spiritusmotor.
			[[Kategori:Teknisk]]

Spiritus som motorbrændsel

Toro Andersen — Mon, 03 Aug 2026 17:41:38 GMT

Ny side: Spiritus som motorbrændsel

Ny side

Spiritus som motorbrændsel

Motoren Rapp

Toro Andersen — Mon, 03 Aug 2026 13:01:29 GMT

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 3. aug. 2026 kl. 13:01
(3 mellomliggende sideversjoner av samme bruker vises ikke)
Linje 42:		Linje 42:

	Den norske råoljemotor-industri har i løpet av det siste decennium utviklet sig til å bli en virksomhet av betydelig nasjonaløkonomisk verdi. Der finnes jo nu næsten ikke et norsk fisketartøi som ikke har motor. La oss allikevel sette motorenes antall i den norske fiskeflåte til bare 15.000 (dette er meget lavt regnet) og motorenes gjennemsnittsverdi til kr. 2000, så får vi som fasitt at motorene representerer en kapital på 30 millioner.		Den norske råoljemotor-industri har i løpet av det siste decennium utviklet sig til å bli en virksomhet av betydelig nasjonaløkonomisk verdi. Der finnes jo nu næsten ikke et norsk fisketartøi som ikke har motor. La oss allikevel sette motorenes antall i den norske fiskeflåte til bare 15.000 (dette er meget lavt regnet) og motorenes gjennemsnittsverdi til kr. 2000, så får vi som fasitt at motorene representerer en kapital på 30 millioner.
			[[Fil:1934 Rapp 26-34 HK.png\|ingen\|miniatyr]]

	Vi skulde dog anta at det virkeligs tall ligger betydelig høiere. Visstnok er det ennu en del bensinmotorer i drftt. Disses tall er dog forsvinnende, og ferre og ferre blir det av dem for hvert år. Efterhvert som de slites ut byttes de inn med råoljemotorer. En råoljemotors levetid kan rundt regnet settes til 20 år. For å førsyne den norske fiskerflåte med råoljemotorer trenges derfor rundt regnet en årsproduksjon til en verdi av 1½ mill. Kroner. Hertil Kommer dessuten den årlige verdi av solgte reservedeler.		Vi skulde dog anta at det virkeligs tall ligger betydelig høiere. Visstnok er det ennu en del bensinmotorer i drftt. Disses tall er dog forsvinnende, og ferre og ferre blir det av dem for hvert år. Efterhvert som de slites ut byttes de inn med råoljemotorer. En råoljemotors levetid kan rundt regnet settes til 20 år. For å førsyne den norske fiskerflåte med råoljemotorer trenges derfor rundt regnet en årsproduksjon til en verdi av 1½ mill. Kroner. Hertil Kommer dessuten den årlige verdi av solgte reservedeler.
Linje 47:		Linje 48:
	Motorfabrikken Rap her i Oslo har i alle år innehnatt en ledende stilling innen norsk råoljemotor-industri. I de seners år nar firmaet også som den første norske fabrikk gåt over til fremstilling av rene dieselmotorer.		Motorfabrikken Rap her i Oslo har i alle år innehnatt en ledende stilling innen norsk råoljemotor-industri. I de seners år nar firmaet også som den første norske fabrikk gåt over til fremstilling av rene dieselmotorer.

	Oh vi håper og tror at denne fabrikasjon skal bli til glede, ikke bare for oss selv, men også for de norsks forbrukere og norsk næringsliv, uttaler motorfabrikken „Rap"s disponent, dr. ing. Leif Lyche, under en samtale med en av „Tidens Tegn"s medarbeidere forleden.		Og vi håper og tror at denne fabrikasjon skal bli til glede, ikke bare for oss selv, men også for de norsks forbrukere og norsk næringsliv, uttaler motorfabrikken „Rap"s disponent, dr. ing. Leif Lyche, under en samtale med en av „Tidens Tegn"s medarbeidere forleden.

			[[Fil:1934_Ing_Lyche.png\|rammeløs]]

	Den torste dieselmotor-tvpe vi utarbeidet var en 1-sylindret maskin. Den har omkring 400 omdreininger og er utrustet med veivhusspyling,. d. v. s. uten kompressor. Maskinen startes med komprimert luft som oplades av maskinen selv, og uten andre spesielle tennorganer. Den har en størrelse av —26 - 34 Hk. og er konstruert som båtmotor.		Den torste dieselmotor-tvpe vi utarbeidet var en 1-sylindret maskin. Den har omkring 400 omdreininger og er utrustet med veivhusspyling,. d. v. s. uten kompressor. Maskinen startes med komprimert luft som oplades av maskinen selv, og uten andre spesielle tennorganer. Den har en størrelse av —26 - 34 Hk. og er konstruert som båtmotor.
Linje 53:		Linje 56:
	Dens vekt er fra 2.4 til 2.6 tonn. Maskinen er helt og holdent av norsk tabrikat med undtagelse av oljepumpe og innsprøitningsdyse som leveres av Bosch. Dessuten er rammelagrene og krysslagrene der er utrustet som rullelager innkjøpt tra SKF Gøteborg, fremholder disponent Lyche. Og han oplyser at firmaets dieselmotorer bruker 30 prosent mindre olje enn de almindelige Fiskebådmotorer.		Dens vekt er fra 2.4 til 2.6 tonn. Maskinen er helt og holdent av norsk tabrikat med undtagelse av oljepumpe og innsprøitningsdyse som leveres av Bosch. Dessuten er rammelagrene og krysslagrene der er utrustet som rullelager innkjøpt tra SKF Gøteborg, fremholder disponent Lyche. Og han oplyser at firmaets dieselmotorer bruker 30 prosent mindre olje enn de almindelige Fiskebådmotorer.

	Var det ikke sa at fiskerne til å begynne med var redd for å få vanskeligheter ved starten av dieselmotorene, hvis av en eller annen grunn den Komprimerte luft gikk tapt? — Ja, de var redd for det. Denne risiko ~~nar~~ vi imidlertid eliminert ved en konstruksjon, spesielt ~~paten tert~~ for vårt ~~tirma~~. Ved denne anordning ~~Kan~~ vare dieselmotorer drives også som ~~FlsdenodemasKiner~~. „Rap" ~~nar nittil~~ levert 8 maskiner av denne tvpe. Og det nar vist sig at en sådan motor går mellem 60 og 80 timer på 200 liter. — ~~Noruten~~ den nevnts ~~1«ev1in drede~~ motor pa 26—30 ~~nk.~~ leverer vi også en mindre 1-~~ovlindret ma skin~~ pa 15 nk., en 2-~~eMndret~~ på 20 nk., en 2-~~ovlindret~~ på 52—60 nk.. 1-~~evlindret~~ på 40 ~~nk. 03~~ 2-~~ovlindret~~ på 80 nk. ~~vessuten nar~~ vi også ~~op tatt tabriKasHonen~~ av stasjonære motorer i samme typer som ~~vars~~ førskjellige båtmotorer. Ved disse maskiner mener vi ~~a Kunne tiltrsds stille~~ de ~~tleste~~ behov innen f. eks. landbruket, — som drivkraft til ~~saF bruk~~, pumpeverk, ~~KompressoranleFF~~, tresking osv. En 1-cylindret ~~stasjo nær~~ motor på 26—34 nk. vil f. eks. kunne tremstills elektrisk ~~strsm~~ til en pris av mellem 3 og 3.5 øre pr. kilowatt-time. Nn sadan ~~kraftpro duksjon~~ skulde være særlig ~~lsnnsom pa~~ steder hvor man ~~nar~~ fast ~~ars pris~~ uansett forbruk og der ~~nvor~~ man f. eks. arbeider 8 timer i ~~døg net~~ på dagtid. Motoriseringen av den norske ~~tiskertlate~~ begynte for alvor etter		Var det ikke sa at fiskerne til å begynne med var redd for å få vanskeligheter ved starten av dieselmotorene, hvis av en eller annen grunn den Komprimerte luft gikk tapt? — Ja, de var redd for det. Denne risiko har vi imidlertid eliminert ved en konstruksjon, spesielt patentert for vårt firma. Ved denne anordning kan vare dieselmotorer drives også som glødehodemakiner. „Rap" har hittil levert 8 maskiner av denne tvpe. Og det nar vist sig at en sådan motor går mellem 60 og 80 timer på 200 liter. — Foruten den nevnts 1 sylindrede motor pa 26—30 Hk, leverer vi også en mindre 1-cylindret maskin pa 15 Hk., en 2-cylindret på 20 Hk., en 2-cylindret på 52—60 Hk.. 1-cylindret på 40 Hk, og 2-cylindret på 80 Hk.


			☢

			Dessuten har vi også optatt fabrikassjon av stasjonære motorer i samme typer som våre førskjellige båtmotorer. Ved disse maskiner mener vi å kunne tilfredsstille de fleste behov innen f. eks. landbruket, — som drivkraft til sagbruk, pumpeverk, Kompressoranlegg, tresking osv. En 1-cylindret stasjonær motor på 26—34 Hk. vil f. eks. kunne tremstills elektrisk strøm til en pris av mellem 3 og 3.5 øre pr. kilowatt-time. Når sadan kraftproduksjon skulde være særlig lønnsom på steder hvor man har fast årspris uansett forbruk og der hvor man f. eks. arbeider 8 timer i døgnet på dagtid. Motoriseringen av den norske fiskerflåte begynte for alvor etter 1910, fortsetter disponent Lyche. Til å begynne med solgtes en stor prosent utenlandske motorer, De norske fabrikker råder nu på det nær meste grunnen alene. Vårt firma nar dessuten også oparbeidet endel eksport. Både i Seattle og i Syd-Afrika har vi egne agenter. Dessuten leverer vi atskillige motorer til Island og Færøiene. Ja, også Frankrike, Italia og Portugal har vi solgt til, slutter disponent Lyche. Den norske råoljemotor står med andre ord i begrep om å bli en artikkel som bærer Norges navn rundt kloden.

	== Personer ==		== Personer ==

Fil:1934 Ing Lyche.png

Toro Andersen — Mon, 03 Aug 2026 12:58:50 GMT

Toro Andersen lastet opp Fil:1934 Ing Lyche.png

Ny side

1934 Ing Lyche

Fil:1934 Rapp 26-34 HK.png

Toro Andersen — Mon, 03 Aug 2026 12:58:12 GMT

Toro Andersen lastet opp Fil:1934 Rapp 26-34 HK.png

Ny side

1934 Rapp 26-34 HK

Motoren Rapp

Toro Andersen — Mon, 03 Aug 2026 12:43:58 GMT

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 3. aug. 2026 kl. 12:43
Linje 33:		Linje 33:

	En ny avansert og drivstoffeffektiv semi-dieselmotor ble introdusert av Rapp i 1939. Denne motortypen hadde stempel-spyleluftpumpe og trykksmøring. Selv om nyvinningen i seg selv var et betydelig fremskritt, ble motoren noe dyrere, noe som sannsynligvis var årsaken til at det ikke ble solgt så mange av denne modellen.		En ny avansert og drivstoffeffektiv semi-dieselmotor ble introdusert av Rapp i 1939. Denne motortypen hadde stempel-spyleluftpumpe og trykksmøring. Selv om nyvinningen i seg selv var et betydelig fremskritt, ble motoren noe dyrere, noe som sannsynligvis var årsaken til at det ikke ble solgt så mange av denne modellen.

			== Omtaler i media ==
			''Tidens Tegn, onsdag 25. juli 1934''

			'''<big>Nye typer av norske Dieselmotorer</big>'''

			'''Den norske råoljemotor i begrep med å bli en verdensartikkel.'''

			Den norske råoljemotor-industri har i løpet av det siste decennium utviklet sig til å bli en virksomhet av betydelig nasjonaløkonomisk verdi. Der finnes jo nu næsten ikke et norsk fisketartøi som ikke har motor. La oss allikevel sette motorenes antall i den norske fiskeflåte til bare 15.000 (dette er meget lavt regnet) og motorenes gjennemsnittsverdi til kr. 2000, så får vi som fasitt at motorene representerer en kapital på 30 millioner.

			Vi skulde dog anta at det virkeligs tall ligger betydelig høiere. Visstnok er det ennu en del bensinmotorer i drftt. Disses tall er dog forsvinnende, og ferre og ferre blir det av dem for hvert år. Efterhvert som de slites ut byttes de inn med råoljemotorer. En råoljemotors levetid kan rundt regnet settes til 20 år. For å førsyne den norske fiskerflåte med råoljemotorer trenges derfor rundt regnet en årsproduksjon til en verdi av 1½ mill. Kroner. Hertil Kommer dessuten den årlige verdi av solgte reservedeler.

			Motorfabrikken Rap her i Oslo har i alle år innehnatt en ledende stilling innen norsk råoljemotor-industri. I de seners år nar firmaet også som den første norske fabrikk gåt over til fremstilling av rene dieselmotorer.

			Oh vi håper og tror at denne fabrikasjon skal bli til glede, ikke bare for oss selv, men også for de norsks forbrukere og norsk næringsliv, uttaler motorfabrikken „Rap"s disponent, dr. ing. Leif Lyche, under en samtale med en av „Tidens Tegn"s medarbeidere forleden.

			Den torste dieselmotor-tvpe vi utarbeidet var en 1-sylindret maskin. Den har omkring 400 omdreininger og er utrustet med veivhusspyling,. d. v. s. uten kompressor. Maskinen startes med komprimert luft som oplades av maskinen selv, og uten andre spesielle tennorganer. Den har en størrelse av —26 - 34 Hk. og er konstruert som båtmotor.

			Dens vekt er fra 2.4 til 2.6 tonn. Maskinen er helt og holdent av norsk tabrikat med undtagelse av oljepumpe og innsprøitningsdyse som leveres av Bosch. Dessuten er rammelagrene og krysslagrene der er utrustet som rullelager innkjøpt tra SKF Gøteborg, fremholder disponent Lyche. Og han oplyser at firmaets dieselmotorer bruker 30 prosent mindre olje enn de almindelige Fiskebådmotorer.

			Var det ikke sa at fiskerne til å begynne med var redd for å få vanskeligheter ved starten av dieselmotorene, hvis av en eller annen grunn den Komprimerte luft gikk tapt? — Ja, de var redd for det. Denne risiko nar vi imidlertid eliminert ved en konstruksjon, spesielt paten tert for vårt tirma. Ved denne anordning Kan vare dieselmotorer drives også som FlsdenodemasKiner. „Rap" nar nittil levert 8 maskiner av denne tvpe. Og det nar vist sig at en sådan motor går mellem 60 og 80 timer på 200 liter. — Noruten den nevnts 1«ev1in drede motor pa 26—30 nk. leverer vi også en mindre 1-ovlindret ma skin pa 15 nk., en 2-eMndret på 20 nk., en 2-ovlindret på 52—60 nk.. 1-evlindret på 40 nk. 03 2-ovlindret på 80 nk. vessuten nar vi også op tatt tabriKasHonen av stasjonære motorer i samme typer som vars førskjellige båtmotorer. Ved disse maskiner mener vi a Kunne tiltrsds stille de tleste behov innen f. eks. landbruket, — som drivkraft til saF bruk, pumpeverk, KompressoranleFF, tresking osv. En 1-cylindret stasjo nær motor på 26—34 nk. vil f. eks. kunne tremstills elektrisk strsm til en pris av mellem 3 og 3.5 øre pr. kilowatt-time. Nn sadan kraftpro duksjon skulde være særlig lsnnsom pa steder hvor man nar fast ars pris uansett forbruk og der nvor man f. eks. arbeider 8 timer i døg net på dagtid. Motoriseringen av den norske tiskertlate begynte for alvor etter

	== Personer ==		== Personer ==

Motofabriken Jan

Toro Andersen — Mon, 03 Aug 2026 06:34:47 GMT

En merkelig Fabriktomt

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 3. aug. 2026 kl. 06:34
(Én mellomliggende sideversjon av samme bruker vises ikke)
Linje 26:		Linje 26:

	====== Stor norsk dieselmotorfabrik. Ogsaa automobiler og flyvemaskiner. ======		====== Stor norsk dieselmotorfabrik. Ogsaa automobiler og flyvemaskiner. ======
	Fredriksstad kommune har til et stort nyt aktieselskap, som ogsaa omfatter Kristianiafolk, solgt en 80 maal stor fabriktomt ute paa Øren i Østre Fredriksstad. Tomten ligger utenfor det nu opførte kobberekstraktionsverk, og der maa ske en betydelig opfyldning av tomten før bygningen av fabrikken kan paabegyndes. Den er anslaat til at ville komme påa. omkring 200,000 kroner og vil være færdig ved nytaarstid 1918. Aktielskapet heter Motorfabrikken Jan og skal fabrikere dieselmotorer fra 100 til 800 h.k. samt automobiler og flyvemaskindeler. Fabrikkens administrerende direktør blir ingeniør Jan Hagemeister fra Kjøbenhavn, der har ~~væretknyttet~~ til den støre automobilfabrik ,Jan* i Kjøbenhavn, som tidligere. har anlagt en stor filialfabrik i Moskva. Den nye direktør har allerede sikret sig kontor her i byen og averterer nu efter personale samt materialer til driften, skr. ,Intell.		Fredriksstad kommune har til et stort nyt aktieselskap, som ogsaa omfatter Kristianiafolk, solgt en 80 maal stor fabriktomt ute paa Øren i Østre Fredriksstad. Tomten ligger utenfor det nu opførte kobberekstraktionsverk, og der maa ske en betydelig opfyldning av tomten før bygningen av fabrikken kan paabegyndes. Den er anslaat til at ville komme påa. omkring 200,000 kroner og vil være færdig ved nytaarstid 1918. Aktielskapet heter Motorfabrikken Jan og skal fabrikere dieselmotorer fra 100 til 800 h.k. samt automobiler og flyvemaskindeler. Fabrikkens administrerende direktør blir ingeniør Jan Hagemeister fra Kjøbenhavn, der har været knyttet til den støre automobilfabrik ,Jan* i Kjøbenhavn, som tidligere. har anlagt en stor filialfabrik i Moskva. Den nye direktør har allerede sikret sig kontor her i byen og averterer nu efter personale samt materialer til driften, skr. ,Intell.

			---

			====== En merkelig Fabriktomt ======
			Paa Øren ved Fredrikstad er nylig opført en ny motorfabrik „Jan", som nu er i drift. Opforelsen av fabrikbygningen har foregaat under noget eiendommelige omstændigheter som vi finder værd at omtale.

			Som tomt for fabrikken fik aktieselskapet et stykke vand, 38 maal stort, utenfor selve Øren. Vanddybden paa „tomten" varierte fra én til flere fot. Man ventet ikke med at fylde op arealet, men gik igang med at bygge fabrikken ute i vandet. I lopet av et halvt aars tid blev den 120 fot lange fabrikbygning opført. Samtidig paabegyndtes bygning av støperiet, som ogsaa nu er fuldført. Mens fafabrikbygningen blev opført, dannedes det nye „land". To av Fredrikstad havnevæsens mudderapparater har bragt mudder op fra elvebunden og sprøitet det ind der hyor tomten skulde vare. 28000 kubikmeter mudder er ført ind over tomten, som nu hæver sig 2 meter over elvens vandstand. Rundt tomten er anlagt kaier i 720 meters længde mot elven med 20 fot dypt vand, saa store dampere kan lægge til. Det opfyldte areal har i vinter motstaat alle angrep av høivande og søndenstorm uten at ta skade. Anlagsarbeidet er utført av entreprenørfirmaet Johnsen og Jespersen, Krisiania. Fabrikken som skal forarbeide skibsmotorer, vil i fuld drift beskjaftige ca. 300 arbeidere. For tiden er arbeidsstyrken ca. 6o mand.

			[[Fil:1919 JAN - Fabrikk 1.png\|alt=(1919) Bilde av en uferdig fabrikkbygning på Øra\|rammeløs\|450x450pk]][[Fil:1919 JAN - Fabrikk 2.png\|rammeløs\|450x450pk]][[Fil:1919 JAN 3.png\|rammeløs\|450x450pk]]

			Fra TU 1919

	---		---
Linje 42:		Linje 53:
	* Pax Lexikon		* Pax Lexikon
	* Ranens Folkeblad		* Ranens Folkeblad
			* Teknisk Ukeblad

	[[Norske_motorprodusenter\|Tilbake til oversikt over Norske motorfabrikanter]]		[[Norske_motorprodusenter\|Tilbake til oversikt over Norske motorfabrikanter]]

Fil:1919 JAN 3.png

Toro Andersen — Mon, 03 Aug 2026 06:33:35 GMT

Toro Andersen lastet opp Fil:1919 JAN 3.png

Ny side

Motorfabrikken JAN 1919

Fil:1919 JAN - Fabrikk 2.png

Toro Andersen — Mon, 03 Aug 2026 06:32:50 GMT

Toro Andersen lastet opp Fil:1919 JAN - Fabrikk 2.png

Ny side

Bilde av den uferdige fabrikken til JAN

Fil:1919 JAN - Fabrikk 1.png

Toro Andersen — Mon, 03 Aug 2026 06:31:19 GMT

Toro Andersen lastet opp Fil:1919 JAN - Fabrikk 1.png

Ny side

Bilde av Jan på Øra

Krangelen mellom Lutz og Worm-Petersen

Toro Andersen — Sun, 02 Aug 2026 20:27:28 GMT

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 2. aug. 2026 kl. 20:27
Linje 372:		Linje 372:
	[[Kategori:Høyskolesaken]]		[[Kategori:Høyskolesaken]]
	[[Kategori:Lutz]]		[[Kategori:Lutz]]
			[[Kategori:Teknisk]]

Dårlige fiskemotorer koster vårt land millioner.

Toro Andersen — Sun, 02 Aug 2026 20:20:15 GMT

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 2. aug. 2026 kl. 20:20
Linje 77:		Linje 77:
	Imidlertid mä man ikke undervudere de finansielle vanskeligheter, industrien har kjempe med pa grunn av at fiskerinæringens inntekter inngår uregelmessig, så at fiskerne gjerne forlanger langvarig kreditt ved motorkjøp. Industrien skal altså samtidig tjene som kredittinstitutt, og det er nettop dette, som står i veien for en sunn industriell utvikling. Bedre forhold vil man forst få når fiskerne ved organisering blir satt i stand til å by kooperativ garanti for ham. At herved et pengeinstitutt, f. eks. Fiskeribanken, må tjene som økonomisk akkumulator, er innlysende.		Imidlertid mä man ikke undervudere de finansielle vanskeligheter, industrien har kjempe med pa grunn av at fiskerinæringens inntekter inngår uregelmessig, så at fiskerne gjerne forlanger langvarig kreditt ved motorkjøp. Industrien skal altså samtidig tjene som kredittinstitutt, og det er nettop dette, som står i veien for en sunn industriell utvikling. Bedre forhold vil man forst få når fiskerne ved organisering blir satt i stand til å by kooperativ garanti for ham. At herved et pengeinstitutt, f. eks. Fiskeribanken, må tjene som økonomisk akkumulator, er innlysende.
	[[Kategori:Lutz]]		[[Kategori:Lutz]]
			[[Kategori:Teknisk]]

Sleidemotor eller Ventilmotor

Toro Andersen — Sun, 02 Aug 2026 20:18:34 GMT

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 2. aug. 2026 kl. 20:18
Linje 147:		Linje 147:
	Oscar Klingenberg.		Oscar Klingenberg.
	[[Kategori:Teknisk]]		[[Kategori:Teknisk]]
			[[Kategori:TU]]

Frerichs Diesel-Motor Patent Junkers

Toro Andersen — Sun, 02 Aug 2026 20:18:04 GMT

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 2. aug. 2026 kl. 20:18
Linje 33:		Linje 33:
	Bj. Berger.		Bj. Berger.
	[[Kategori:Teknisk]]		[[Kategori:Teknisk]]
			[[Kategori:TU]]

Bygning av Skibsdieselmotorer for større sjøgaaende Skibe ved norsk Verksted

Toro Andersen — Sun, 02 Aug 2026 20:17:18 GMT

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 2. aug. 2026 kl. 20:17
Linje 21:		Linje 21:
	Vi lykønsker den norske skibsbygningsindustri, Akers mekaniske verksted og dets energiske direktør Lie med den foretagsomhet somher er vist, og vi haaber at norsk skibsrederibedrift hurtig vil vite at gjøre sig nytte av denne foretagsomhet fra et norsk verksteds side.		Vi lykønsker den norske skibsbygningsindustri, Akers mekaniske verksted og dets energiske direktør Lie med den foretagsomhet somher er vist, og vi haaber at norsk skibsrederibedrift hurtig vil vite at gjøre sig nytte av denne foretagsomhet fra et norsk verksteds side.
	[[Kategori:Teknisk]]		[[Kategori:Teknisk]]
			[[Kategori:TU]]

Bygning av Skibsdieselmotorer for storre sjøgaaende Skibe ved norsk Verksted

Toro Andersen — Sun, 02 Aug 2026 20:16:56 GMT

Toro Andersen flyttet siden Bygning av Skibsdieselmotorer for storre sjøgaaende Skibe ved norsk Verksted til Bygning av Skibsdieselmotorer for større sjøgaaende Skibe ved norsk Verksted

Ny side

[[Fil:1912 AMV i TU - Fig 1.png|alt=(1912) A/S Akers mek verksted 1900|miniatyr|(1912) A/S Akers mek verksted 1900]]
<small>'''Publisert i TU 14. Juni 1912'''</small>
I stilhet har mange kanske gaat og undret sig over grunden til at Akers mek. verksted nu atter har planlagt saa store utvidelser, særlig av maskinverkstedet.

Det vil sees av hosstaaende grundplaner, hvorledes verkstedet var for en del aar siden, og hvorledes det i den nærmeste fremtid skal bli. Ved den nye ordning kommer saavel den gamle smie som kjeleverkstedet til at maatte gi plads for maskinverksted. Vi staar nu ved gaatens løsning. Det er os en stor glæde idag at kunne meddele at dette store' norske verksted og skibsbyggeri har sikret sig kontrakt for bygning av skibsdieselmotorer med aktieselskapet Burmeister & Wain, som vel for tiden absolut har en ledende stilling inden denne branche paa verdensmarkedet.

Det er saa meget mere gladelig at konstatere denne fremgang paa skibsbygningsindustriens omraade, fordi denne arbeider under særlig vanskelige forhold her i landet. Ifølge kontrakt skal de planlagte utvidelser, som ogsaa omfatter bygning av ny smie og en flytning av kjeleverkstedet, vare færdig til 1ste august naste aar, men inden den tid vil Akers mek. verksted ha utdannede ingeniører og arbeidere til at ta fat paa de nye arbeider, idet verkstedet allerede fra nytaar iaar begynder sit samarbeide med Burmeister & Wains, som for tiden selv er overlæsset med bestillinger. Angaaende den oprettede kontrakt kan endvidere oplyses at Akers mek. verksted har faat eneretten til at bygge Burmeister & Wains motorer her i landet. Det er derved ogsaa kommet i samarbeide med en rakke større utenlandske verksteder, som i Skotland representeres av Barcly Curl & Co., i England Swan Hunter and Wigham Richardson. Retten skal i hvert enkelt land overdrages til et bestemt verksted og underhandlinger paagaar for tiden over hele verden. Med et japansk verksted skal allerede kontrakt være avsluttet. Akers mekaniske verksted er saaledes et av de forste som kommer til at nyde godt av den ordning som er truffet, hvorved alle disse verksteders erfaringer skal tilflyte de andre, likesom alle nye patenter skal bli samtliges eiendom.

»Teknisk Ukeblad« har fra tid til anden pekt paa den store betydning som dieselmotoren vil kunne faa som fremdriftsmaskin for skibe. Vi nævnte sidst i nr. 10 for dette aar, at spørsmaalet var rykket adskillig nærmere sin løsning i løpet av den seneste tid. Vi tør naturligvis endnu ikke med bestemthet paastaa at dieselmotoren er den eneste fremdriftsmaskin for skibe som det for tiden lønner sig at anskafle.

Dette er avhangig av saa mange faktorer som man endnu ikke har fuld oversigt over, ikke mindst de nuværende skibsmaalingsregler. For norsk skibsrederibedrift vil vi dog særlig faste opmerksomheten ved at dieselmotoren vistnok vil egne sig for skibe i frugtfart, da de store oljefelter i Centralamerika vil betinge forholdsvis let adgang til brendsel der. I utlandets fagpresse har der i den senere tid været skrevet meget om dieselmotoren som skibsmaskin, særlig efterat »Selandia« gik ut paa sin forste tur til Ostasien i februar maaned iaar. Det har ikke lykkes os paa basis av alle disse artikler at kunne trakke nogen definitiv slutning med hensyn til hvilken maskine det for oieblikket er heldigst at anskaffe, men vi boier os for det faktum at de verksteder som fabrikerer dieselmoterer, er overlæsset med arbeide.

Et tydelig sprog om denne types overlegenhet i bestemte farvand taler endvidere folgende kjendsgjerninger, nemlig at Ostasiatiske kompani efterat »Selandia« var gaat ut paa sin forste tur og efter at man hadde erholdt rapporter om dennes forlop har bestilt endnu et skib av samme type hos Burmeister & Wains, foruten de to skibe som er under bygning, og at den svenske Johnsonlinje har bestilt to skibe ved verkstedet.

Vi kan derfor ikke faste os saa sterkt ved alle de mere akademiske betænkeligheter, som blandt andet kom tilorde mot dieselmotorens praktiske anvendelse paa »Institution of Naval Architects« vaarmote iaar.
[[Fil:1912 AMV i TU - Fig 2.png|alt=(1912) Akers Mek Verksted - Figur 2|miniatyr|(1912) Akers Mek Verksted - Figur 2]]
En nærmere redegjørelse for detaljer kan vi for tiden desverre ikke bringe, da vi ved henvendelse til Ostasiatiske kompani og Burmeister & Wains ikke har kunnet erholde detaljerte oplysninger om »Selandia«s prøvetur, idet prøvernes resultat foreløbig ikke ønskes offentliggjort. Derimot vil sakkyndige og publikum ved skibets tilbakekomst faa fuld adgang til at bese «Selandia« og gjøre sig bekjendt med dets maskineri etc.

Vi lykønsker den norske skibsbygningsindustri, Akers mekaniske verksted og dets energiske direktør Lie med den foretagsomhet somher er vist, og vi haaber at norsk skibsrederibedrift hurtig vil vite at gjøre sig nytte av denne foretagsomhet fra et norsk verksteds side.
[[Kategori:Teknisk]]

Dieselmotorbaaten Namsen

Toro Andersen — Sun, 02 Aug 2026 20:09:31 GMT

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 2. aug. 2026 kl. 20:09
Linje 3:		Linje 3:
	avlevertes den 12te ds. i Kristiania efter en meget vellykket prøvetur, og avgik umiddelbart efter til sit hjemsted Namsos. Da det formodentlig kan være av interesse for mange av bladets læsere, hitsattes endel data vedrørende fartoiet. Det er bygget som kombinert slæpe- og lastebaat og har folgende dimensioner: Længde overalt. Længde mellem perpendikulærer Storste bredde utvendig. 64'—0" 60'_0" 15'-0" Hoide i rids fra spunding til overkantbjelke 6'-4" Deplacement lastet 72 ton D. W. 30 —		avlevertes den 12te ds. i Kristiania efter en meget vellykket prøvetur, og avgik umiddelbart efter til sit hjemsted Namsos. Da det formodentlig kan være av interesse for mange av bladets læsere, hitsattes endel data vedrørende fartoiet. Det er bygget som kombinert slæpe- og lastebaat og har folgende dimensioner: Længde overalt. Længde mellem perpendikulærer Storste bredde utvendig. 64'—0" 60'_0" 15'-0" Hoide i rids fra spunding til overkantbjelke 6'-4" Deplacement lastet 72 ton D. W. 30 —

	Farteiet, der eies av Flotningsforeningen, Namsos, er levert av A/S Maritim, Kristiania. Skroget, av ek og specielt kraftig kon- struert for at kunne gaa i is og tommer, er bygget ved Kolbjornsvik baatbyggeri, Arendal, efter tegning av ingenier W. Ploen. Det er utstyret med rum for mandskapet forut under bakken. Agtenfor dette er lasterummet, der tar ca. 900 c' og med adkomst igjennem en 7 X 6 fots luke. For lastning og losning er anbragt en 10 HK petroleumsmotorwinch i forkant av luken. Denne winch benyttes ogsaa til hivning av ankrene. Agtenfor lasterummet er motoren placert med en bred casing over, for at gi god høide i maskinrummet. I forkant av casingen er forerens lugar, og agtenfor denne, oppaa casingen, et styrehus, i sidehus forut kloset. Maskinen er en 60 E. HK 2 cylindret direkte reverserbar »Marine-polar-motor« fra A/B Diesels Motorer, Stockholm, med et normalt omlopstal av 300 pr. min. Paa proveturen opnaaddes med et deplace- ment av ca. 42 ton og 288 omdreininger av motoren en gjennemsnitsfart av 8 mil. Baaten er bestemt for tommerslapning i ~~Nam- sen~~ samt for at fragte salt og agn ut til fiskepladsene under fisket, saa den vil faa haarde prover at bestaa, saavel i sterk strom som i aapen sjo. Den viste sig imidlertid under preveturen at manovrere ualmindelig kvikt og let, og man har derfor det bedste haab om at den paa til- fredsstillende maate maa opfylde de for- ventninger som er stillet til den.		Farteiet, der eies av Flotningsforeningen, Namsos, er levert av A/S Maritim, Kristiania. Skroget, av ek og specielt kraftig kon- struert for at kunne gaa i is og tommer, er bygget ved Kolbjornsvik baatbyggeri, Arendal, efter tegning av ingenier W. Ploen. Det er utstyret med rum for mandskapet forut under bakken. Agtenfor dette er lasterummet, der tar ca. 900 c' og med adkomst igjennem en 7 X 6 fots luke. For lastning og losning er anbragt en 10 HK petroleumsmotorwinch i forkant av luken. Denne winch benyttes ogsaa til hivning av ankrene. Agtenfor lasterummet er motoren placert med en bred casing over, for at gi god høide i maskinrummet. I forkant av casingen er forerens lugar, og agtenfor denne, oppaa casingen, et styrehus, i sidehus forut kloset. Maskinen er en 60 E. HK 2 cylindret direkte reverserbar »Marine-polar-motor« fra A/B Diesels Motorer, Stockholm, med et normalt omlopstal av 300 pr. min. Paa proveturen opnaaddes med et deplace- ment av ca. 42 ton og 288 omdreininger av motoren en gjennemsnitsfart av 8 mil. Baaten er bestemt for tommerslapning i Namsen samt for at fragte salt og agn ut til fiskepladsene under fisket, saa den vil faa haarde prover at bestaa, saavel i sterk strom som i aapen sjo. Den viste sig imidlertid under preveturen at manovrere ualmindelig kvikt og let, og man har derfor det bedste haab om at den paa til- fredsstillende maate maa opfylde de for- ventninger som er stillet til den.

	W. P.		W. P.
			[[Kategori:Teknisk]]
			[[Kategori:TU]]

Dieselmotorbaaten Namsen

Toro Andersen — Sun, 02 Aug 2026 20:09:06 GMT

Ny side: == Dieselmotorbaaten "Namsen". == alt=(1912) MS Namsen|miniatyr|(1912) MS Namsen avlevertes den 12te ds. i Kristiania efter en meget vellykket prøvetur, og avgik umiddelbart efter til sit hjemsted Namsos. Da det formodentlig kan være av interesse for mange av bladets læsere, hitsattes endel data vedrørende fartoiet. Det er bygget som kombinert slæpe- og lastebaat og har folgende dimensioner: Længde overalt. Længde mellem perpendikulærer Storste b…

Ny side

== Dieselmotorbaaten "Namsen". ==
[[Fil:1912 MS Namsen.png|alt=(1912) MS Namsen|miniatyr|(1912) MS Namsen]]
avlevertes den 12te ds. i Kristiania efter en meget vellykket prøvetur, og avgik umiddelbart efter til sit hjemsted Namsos. Da det formodentlig kan være av interesse for mange av bladets læsere, hitsattes endel data vedrørende fartoiet. Det er bygget som kombinert slæpe- og lastebaat og har folgende dimensioner: Længde overalt. Længde mellem perpendikulærer Storste bredde utvendig. 64'—0" 60'_0" 15'-0" Hoide i rids fra spunding til overkantbjelke 6'-4" Deplacement lastet 72 ton D. W. 30 —

Farteiet, der eies av Flotningsforeningen, Namsos, er levert av A/S Maritim, Kristiania. Skroget, av ek og specielt kraftig kon- struert for at kunne gaa i is og tommer, er bygget ved Kolbjornsvik baatbyggeri, Arendal, efter tegning av ingenier W. Ploen. Det er utstyret med rum for mandskapet forut under bakken. Agtenfor dette er lasterummet, der tar ca. 900 c' og med adkomst igjennem en 7 X 6 fots luke. For lastning og losning er anbragt en 10 HK petroleumsmotorwinch i forkant av luken. Denne winch benyttes ogsaa til hivning av ankrene. Agtenfor lasterummet er motoren placert med en bred casing over, for at gi god høide i maskinrummet. I forkant av casingen er forerens lugar, og agtenfor denne, oppaa casingen, et styrehus, i sidehus forut kloset. Maskinen er en 60 E. HK 2 cylindret direkte reverserbar »Marine-polar-motor« fra A/B Diesels Motorer, Stockholm, med et normalt omlopstal av 300 pr. min. Paa proveturen opnaaddes med et deplace- ment av ca. 42 ton og 288 omdreininger av motoren en gjennemsnitsfart av 8 mil. Baaten er bestemt for tommerslapning i Nam- sen samt for at fragte salt og agn ut til fiskepladsene under fisket, saa den vil faa haarde prover at bestaa, saavel i sterk strom som i aapen sjo. Den viste sig imidlertid under preveturen at manovrere ualmindelig kvikt og let, og man har derfor det bedste haab om at den paa til- fredsstillende maate maa opfylde de for- ventninger som er stillet til den.

W. P.

Fil:1912 MS Namsen.png

Toro Andersen — Sun, 02 Aug 2026 20:07:28 GMT

Toro Andersen lastet opp Fil:1912 MS Namsen.png

Ny side

Dieselmotoren som Skibsmaskin

Toro Andersen — Sun, 02 Aug 2026 20:01:39 GMT

Vis endringer

Fil:1912 mellomaksel formel.png

Toro Andersen — Sun, 02 Aug 2026 19:09:17 GMT

Toro Andersen lastet opp Fil:1912 mellomaksel formel.png

Ny side

Dieselmotoren som Skibsmaskin

Toro Andersen — Sun, 02 Aug 2026 19:05:53 GMT

@@ Linje 216: / Linje 216: @@
 Til fabrikation av Carels motorer er dannet et andet stort selskap under navn av Consolidated Diesel Engine Manufacturers. Dette selskap skal anlægge verk steder ved Ipswich.
 [[Kategori:Teknisk]]
 [[Kategori:TU]]